Jeg vil bo her i Nyhavn, til jeg dør

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er til sin egen overraskelse blevet så inkarneret gammelholmer, at han vil blive i lejligheden i Nyhavn, til han ikke trækker vejret længere.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

HJEMMEBANE: ”Kom så, piger”

Lars Løkke Rasmussen hundser kærligt med to af hans yndlingspiger, de lavbenede retrievers, Beauty og Fríða, der er det færøske navn for smuk. De trænger efter køreturen fra Marienborg til Nyhavn -mandsopdækket af en hær af PET-folk i bilen – til at gå en tur.

Så det gør vi. Med PET diskret men talrigt i nærheden.

Hundene tager mest opmærksomhed.

”Jeg har da også oplevet nogle udenlandske turister, der kommer hen til mig og spørger: ’Can we take af picture’ – og så går det op for mig, at det handler om hundene,” griner han.

Lars Løkke Rasmussen bor på hjørnet af Heibergsgade og Nyhavn, og han kan stadig huske, da han i sommeren 2014 under Copenhagen Jazzfestival sad i sin lejlighed og hørte en jazzkoncert på molen.

”Jeg havde afbrudt vores ferie på grund af arbejde og var alene hjemme i nogle dage. En aften spillede et band på en båd lige neden for vores lejlighed. Det var sådan en dejlig varm og lys aften, og jeg hentede en stol og en kop kaffe og sad på første parket og hørte en fantastisk koncert. Det var helt utroligt,” husker han.

Egentlig er han nybegynder som københavner. Født i Vejle, opvokset i Græsted, og først i 2012 skiftede han postnummer fra 3230 til 1056.

Det var hans kone Sólruns beslutning, og de havde begge brug for at komme tættere på byen.

”Det er sjovt at opdage, at Gammelholm faktisk er lige så lokalt som Græsted – det er også en lille landsby, hvor folk kender hinanden, og hundene gør jo også, at jeg kommer i kontakt med mange,” siger Lars Løkke, mens Beauty og Fríða har fået fart på.

”Når jeg kommer ned i Marias Kiosk lægger han med det samme to pakker orange Kings på disken, uden jeg behøver at bede om det,” siger Lars Løkke Rasmussen, mens vi passerer et par koreanske turister, der ikke har den fjerneste anelse om, hvem han er.

Da han boede i Græsted, kunne han godt finde på at køre til bageren søndag formiddag med tre-dages skæg. Det gør han ikke mere.

”Det er noget af det eneste, der er forandret. Jeg er nødt til at tænke på, hvordan jeg fremstår – mange kender mig jo, og jeg er mere offentlig her. Når jeg er i Netto og der er en gymnasieklasse fra Grenå, der vil have selfies med mig, ja, så stiller jeg op. Det skete aldrig i Græsted, for der var ingen turister.”

Lars Løkke Rasmussen elsker naturen men er blevet vild med at bo midt i byen. Det er her, han føler sig hjemme.

”Når jeg kører over broen her og ned ad Nyhavn, tænker jeg: NU er jeg hjemme. Jeg er ret vild med at være her– vild med at det summer af liv, og så har jeg en fantastisk udsigt. Jeg kan komme helt i trance, når jeg står på balkonen og kigger ud. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bo midt i et postkort – mit hus i Græsted var ikke på noget postkort.”

Han bor lige ved siden af Charlottenborg. Om han har været der?

”Hvad tror du selv?; gnækker han og fortsætter:

“De har nu fået en rigtig god café.”

Vi er nået til den anden side af Nyhavn. Ved Nyhavn 17 og de store bænke med betonklodser mod terror indenunder.

”Jeg synes København er en dejlig by – en lille storby, hvor man kan bade i vandet. Det tænker jeg tit over, når jeg mødes med kollegaer i udlandet, der spørger “Is it true, that you can swim in the habour?” Det er få steder, man kan det,” siger Lars Løkke, der ikke selv hopper i havnen, men ’nøjes’ med ti runder brystsvømning i DGI-Byens svømmehal.

“Der er nogen, der undrer sig over, at jeg svømmer i en offentlig svømmehal. Men hvor skulle jeg ellers svømme? Det er da lidt underligt at stå der under bruseren, og så er der én, der spørger: er det ikke dig, der er stats…? Jo det er det jo. Omvendt synes jeg, det er fedt at bo i et land, hvor det rent faktisk er muligt, at statsministeren kan gå i svømmehallen.”

Han er generelt glad for København, men dog ked af, at ikke alle bydele eller boligområder trives.

”Det ærgrer mig også, når vi ikke få løst ghettoproblemerne, for så opstår der en modvilje, og folk tænker: Ham i bussen med en mørk hudfarve er sikkert et problem, i stedet for at tænke, nej hvor spændende eller bare tænke ingenting. Jeg kan godt lide mangfoldigheden. Forleden var jeg på Nørrebrogade, fordi jeg manglede nogle ordentlige lammekoteletter, og jeg gik ind til en Halal-slagter. Jeg laver tit mad, når jeg har tid. Den dag fik vi frikadeller med stuvet hvidkål og så et par lammekoteletter ved siden af.”

Om aftenen går han af og til tur langs Costum House og lader hundene løbe frit.

”Jeg har dem ikke altid i snor – men jeg har styr på dem. Vi kunne nu godt bruge en ordentlig hundepark her i Indre By.”

Han har boet i kvarteret i fem et halvt år og fulgt med i byggeriet af Inderhavnsbroen, der blev flere år forsinket. Derfor er glæden over den er færdig ekstra stor.

”Før kom jeg aldrig på Christianshavn, nu kommer jeg der tit, fordi man bare lige kan gå over på den anden side. Det er dejligt. Og så synes jeg Kulturtårnet på Knippelsbro og Ofelias Plads er geniale åndehuller,” siger Lars Løkke.

Han er dog også ked af nogle ting.

”Det er irriterende, at byggeprojekter tager så lang tid, og at man ikke er færdig med noget, før man begynder på noget andet. Hele byen er jo gravet op. Og så irriterer det mig, at man er så hård ved privatbilismen. Vi har naboer, der er flyttet, fordi de har tosset rundt om blokken 30 gange for at lede efter en p-plads. Det er jo helt absurd.”

Der kommer en dag, hvor han ikke længere er statsminister. Men det får ham ikke til at flytte ud af byen.

”Jeg bor her nu og føler mig hjemme. Hvis jeg på nogen måde kan få det til at hænge sammen økonomisk, vil jeg gerne bo her, til jeg dør. Men jeg er meget glad for naturen, så jeg skal også have et sommerhus, så jeg kan cykle mine ture og komme ud i luften,” siger han, mens vi går forbi harmonikaspilleren ved Mindeankeret.

”Ham der kunne nu godt få et nyt repertoire.”

BLÅ BOG: Lars Løkke Rasmussen, 53 år, statsminister, leder af Venstre. Hundene Beauty og Fríða af racen nova scotia duck tolling retrievers.

Opdateret…

- læs flere artikler > artikel oversigt...