»Jeg følte mig som en hund nogen havde glemt på en krog«

NY TID. Skuespiller Mette Horn er ved at sætte pris på sin nye tidsalder efter en periode med overgangsalder generel forvirring og børn, der flytter hjemmefra. Og så er hun vild med at forstørre pinagtigheder og få folk til at grine af sig selv.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

PORTRÆT: Søvnbesvær, hedeture og humørsvingninger.

Overgangsalderen mødte 53-årige Mette Horn for fuld udblæsning for nogle år siden. Én ting var den fysiske omvæltning – noget andet var også, at børnene midt i det hele begyndte at flytte hjemmefra.

»Tiden mellem hedeture og tomme teenageværelser blev for mig det oplagte tidspunkt at stille de store spørgsmål: Bruger jeg min tid rigtigt? Hvad har jeg egentlig gang i, og løser jeg ikke bare de samme opgaver om og om igen? Hvad gør mig glad? Hvad giver mig energi, og hvad tager energi? Bruger jeg nok tid sammen med de mennesker, der betyder noget for mig,« fortæller Mette Horn om tiden, hvor hun mistede overblikket.

Hun sagde nej til flere roller og begyndte i stedet at skrive:

»Jeg har altid haft en lyst til at skrive, så hvis det skulle være, så var det vel nu? Og jeg fik skrevet meget. Meget af det var håbløst og ubrugeligt, men noget fandt sin form og er på vej videre og ud i verden. Det var på mange måder en ensom og fumlende tid, hvor jeg ind imellem følte mig som en hund nogen havde glemt på en krog foran en bagerbutik,« siger Mette Horn, mens hendes egen hund, den brune labrador Woody, kærligt lægger sin pote op på Mette Horns bare tæer under spisebordet.

Forstørre pinligheder

Vi sidder i det hvide landkøkken med turkisblå vægge, hvor der hænger en indrammet plakat fra en forestilling fra 1999 af satiregruppen ’Emmas Dilemma’, som Mette Horn var en del af i mange år. Det var hendes første kunstneriske familie med blandt andre Lotte Svendsen, Louise Mieritz og Anne-Grethe Bjarup Riis, Helle Dolleris og Trine Appel

»De var enormt ambitiøse, dygtige og skøre – alting blev vendt på hovedet. Det var her, det hele begyndte, og det var her, vi lærte at være arbejdssomme og aldrig sjuske. Det er meget alvorligt at lave satire, for man må ikke trampe på nogen, men skal investere sig selv i det,« siger Mette Horn.

Hun har været skuespiller siden 1991, og det har altid været komikken, der har drevet hende.

Hun er især kendt som den pinlige mor Agnete (i øvrigt Mette Horns eget mellemnavn) i tv-serien ’Max Pinlig’.

»Jeg kan godt lide at forstørre pinagtigheder og få folk til at grine af sig selv,« siger Mette Horn.

Stor sorg

I sommer mistede Mette Horn sin eksmand og børns far, musikeren Ivan Horn efter længere tids sygdom.

»Det var en meget stor sorg for os alle. Og jeg var godt klar over, at nu skulle der strammes op, jeg skulle være stærk, holde op med at ryge og leve længe,« siger hun.

Skuespillerforbundet gav hende Osvald Helmuths Æreslegat, det hun selv kalder et ’Op-med-humøret, Horn-legat’.

Nogle af pengene valgte hun at bruge på en bootcamp hos Lotte Arndal, så hun kunne smide nogle af de kilo, hun havde taget på, genvinde noget af den tabte styrke og holde op med at ryge uden at tage på.

Det gode ved alderen

Nu er hun stærk og slank og ved at finde ud af det gode ved at være 53 år og ikke at have hjemmeboende børn. Hun kan nu nyde livet med sin mand, Steen Iversen, og sove lidt længere om morgenen.

»Når de ting, man har frygtet mest i sit liv, nemlig at børnene flytter, rent faktisk sker, kan det godt ende med at føles som en lettelse. Jeg er ved at finde fordelen i, at alt ikke er så skemalagt, og man kan være lidt mere spontan.«

Og så er hun er ved at slutte fred med nogle af de udfordringer, hun gav sig selv undervejs.

»Det kan godt være, jeg ikke opfandt en ny elkedel undervejs på min ’tour de mistet overblik’, men jeg er sgu også lidt træt af, at man partout skal være en ny og bedre udgave af sig selv, hver gang man rejser sig op.«

Lige nu har hun kastet sig ud i forskellige projekter, som blandt andet kommer til at handle om det Mette Horn kalder den lidt ’underfortalte overgangsalder’.

» Overgangsalderen er jo anden gang, kroppen spiller en et puds både fysisk og mentalt. Den første gang var i puberteten, men der drømte man om alt det, der lå forude. Denne gang er det ikke helt givet, hvad der skal ske, jeg har i hvert fald ikke en fast køreplan,« siger Mette Horn.

Hun har ikke planer om at lave noget andet end at være skuespiller, men hun har da overvejet alternativer som for eksempel at være lærer, for ’det er også noget med formidling’. Nogen har endda foreslået, at hun ville være en god sygeplejerske, måske fordi hun er så omsorgsfuld.

»Men det går altså slet ikke – jeg er alt for glemsom.«

- læs flere artikler > artikel oversigt...