Broerne er smutveje i byen

BOG. Forfatter Peter Olesen har gået, cyklet og kørt over Københavns mange broer i forbindelse med hans seneste bog ¿Broerne i København¿. En af hans yndlingsbroer er Inderhavnsbroen.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

BROLAGT: De er der (næsten) alle sammen. De faste, dem til biler, dem til gående, til cyklister, de stille, de klassiske, de nye og de farverige.

’Broerne i København’ hedder Peter Olesens nye bog. Han er journalist og forfatter til en lang række bøger om arkitektur og byrum. Han er desuden arrangør af en række havnerundfarter i Københavns kanaler og det var netop på disse ture, at han fik idéen til sin bog.

»Man sejler under mange broer, og det gik op for mig hvor mange der egentlig er i København. En af mine yndlingsbroer er Marmorbroen – den er fra 1745 og en af de smukkeste i København,« siger Peter Olesen om broen mellem Frederiksholms Kanal og Christiansborg.

Broer binder sammen

Peter Olesen, 72 år, bor i Valby og cykler rundt i byen. Derfor er han især glad for de mange broer, der forbinder byen.

»Broerne binder byen sammen – det er smutveje gennem byen. Se nu Cykelslangen, der kæder Vesterbro sammen med Islands Brygge. Den er smuk og egner sig godt til at cykle hurtigt over vandet,« siger Peter Olesen, mens cyklister suser over den fem meter højde bro.

»Den er smuk i arkitekturen, og man mærker ikke, at man svæver over byen,« siger Peter Olesen.

Uden dikkedarer

Han er også begejstret for Belvederebroen bag Diesel House, der forbinder Frederiksholmsløbet.

Bogen ’Broerne i København’ beskriver Københavns broer og er opdelt i kapitler med ældre broer over vand – nye broer over and – broer på land og nye broer og andre broer som små borger i Frederiksberg Have.

Det er Peter Olesens 27. bog om København – i skrivebordsskuffen ligger noter til den næste bog om træhuse i København.

- læs flere artikler > artikel oversigt...